Lameness locator

Lameness locatoren er vores sidste nye investering. Dette er et elektronisk system med trådløse sensorer som placeres på hesten, og sender data til en computer der analyserer data og grafisk viser, hvilken type halthed, og hvordan hesten vægtbærer på alle fire ben. Den kan anvendes ved mønstring, longering, kørsel og under ridning, samt før og efter blokader. Vi bruger den som supplement til det kliniske arbejde i vores halthedsudredninger, og særligt ved de lavgradige haltheder eller ved halthed på to eller flere ben.

Den er smart, fordi den er transportabel og vi kan montere den på hesten sammen med dens eget udstyr og se hesten bevæge sig under vante omgivelser.